En del af J.O. Byggefirma ApS →

Loftsisolering med ROCKWOOL Granulat Pro

Ved loftsisolering benyttes ROCKWOOL Granulat PRO, der er fremstillet af fugt- og vandafvisende ROCKWOOL stenuld. Kombinationen af Granulat PRO og specielle indblæsningsmaskiner udgør tilsammen en effektiv og økonomisk løsning.

Selve indblæsningen foregår ved hjælp af indblæsningsmaskine, som placeres uden for bygningen og ROCKWOOL Granulat PRO føres via en slange frem til det ønskede sted. Maskinudlagt ROCKWOOL Granulat PRO sikrer, at der ikke forekommer kuldebroer, idet Granulat PRO trænger ud i alle kroge og lægger sig i et tæt lag over spær, eksisterende isolering, elkabler og lignende. Tagrum eller loft klargøres til den øgede isoleringstykkelse, ved at der etableres en ny gangbro, karmen omkring loftslemmen hæves, og der konstrueres en kantbegrænsning (granulatstop)  ved tagfoden, så isoleringen ikke spærrer for ventilationen. Kantbegrænsningen udføres i ROCKWOOL Batts 30, sådan at der overalt opnås den bedste isoleringsevne. Isoleringsslangen føres op gennem loftslemmen og isoleringen udblæses i den aftalte højde, hvor en total isoleringstykkelse på 300-450 mm bør tilstræbes. Selve isoleringstykkelsen kan efterfølgende aflæses på linealskilt fastgjort til spær og er sammen med et udføringsskilt din garanti for et veludført arbejde. Denne praksis findes udelukkende hos de Autoriserede ROCKWOOL Indblæsningsfirmaer.

Indblæsning af ROCKWOOL Granulat PRO foretages udelukkende af et Autoriseret ROCKWOOL Indblæsningsfirma.

 

Loftisolering | Vi rådgiver

Du er velkommen til at kontakte os, og høre mere om hvad vi kan gøre for dig. Igennem en god kommunikation og ekspertrådgivning sikrer vi, at du kender alle dine muligheder og at du tager dine beslutninger på det rette grundlag. Vi udfører også bl.a. hulmursisolering som er en af de efterisoleringsmetoder, der resulterer i besparelser som virkelig kan ses på varmebudgettet.

Med mange kunder fra blandt andet store dele af Midtjylland, her iblandt Silkeborg, Skanderborg, Hasselager, Aarhus, Hinnerup og Sabro oplever vi, at kunderne kommer langvejs fra for at nyde godt af vores fordelagtige løsninger. Vi ser frem til at gøre et stykke godt arbejde for dig også!

Vær opmærksom på, at ROCKWOOL A/S er den eneste aktør i isoleringsbranchen som udfører en storstilet stikprøvekontrol med kvaliteten af det udførte isoleringsarbejde.

 

Demonstration

     

Ring til
os på:

20 23 78 80

Beregn din besparelse på efterisolering af
dit hjem

Beregn her

Få et tilbud

Bliv ringet op og få et uforpligtende tilbud

Webdesign: Søgemedier A/S | Cookiepolitik

Top